Om mig
Jeg er Luise, arkitekt og indehaver af Lean Living. Jeg hjælper mennesker med at skabe hjem, der fungerer – både praktisk, æstetisk og for livet, der leves dér.
Min tilgang er holistisk: Jeg stiller de konfronterende spørgsmål, der får dig til at prioritere det, der virkelig betyder noget, og hjælper dig med at omsætte idéer til smukke, funktionelle løsninger, der holder i hverdagen.
Med mange års erfaring inden for indretning og boligdesign ved jeg, hvordan rum, lys og materialer kan arbejde sammen for at skabe hjem, der både er gennemarbejdede og personlige.
Min karriere har været fokuseret på at skabe rum og stemninger, der fortæller en historie. Enten om de mennesker der bor og lever der, et brand der skal på messe, en butik der sælger sko, en arbejdsplads der ønsker glade produktive medarbejdere eller en scenografi på Århus Teater der fanger os ind i historien. Som scenograf, bolig arkitekt, butiksdesigner eller marketing konsulent. Men altid som mig!
Min største kapital er min nysgerrighed på mennesker og min evne til at se utraditionelt og åbent på de prioriteringer vi tager og de muligheder vi har. På hvordan vi vælger at leve og indrette os så det passeer præcist til vores egne drømme og ikke til det vi ser andre gøre.
Privat bor jeg midt i naturen i Ebeltoft med min kæreste. Jeg elsker lange vandreture, timevis af hygge i mit keramikværksted, god kaffe, dybe samtaler, gode grin, dans og yoga.